Der var engang.....

tre smaa grise. Da de var blevet så store, at de ikke længere var børnepengeberettigede, sagde deres mor til dem, at det var tiden at gå ud i den store verden. Det gjorde de så. Den første lille gris havde ikke gået længe, før den mødte en bondemand med et læs hø. "Kære hr. bondemand, må jeg ikke få noget hø af dig, så jeg kan bygge mig et hus", spurgte grisen. "Jo, hellere end gerne", svarede bondemanden, "det stammer fra en mark, der er underlagt EU's braklægningsordning, så jeg må ikke bruge det til noget alligevel". Grisen byggede sig straks et dejligt hus. Da den var færdig kom ulven forbi, bankede på døren og sagde: "Lille gris, lille gris, luk døren op for mig". Men den lille gris svarede: "Du kan tro nej, du lumske ulv, vil du nu gå din vej". Ulven blev vred og sagde: "Nu blæser jeg, nu puster jeg, til huset falder om. Så putter jeg dig, du lille gris, ned i min sultne vom". Så pustede ulven til huset faldt omkuld og åd grisen.

Den anden lille gris mødte en konkursramt godsejer, der kom med et læs kæppe bag i sin firehjulstrækker. "Kære hr. godsejer, må jeg ikke få nogen kæppe, så jeg kan bygge mig et hus" spurgte grisen. "Jo, hellere end gerne" svarede godsejeren, "de er ikke CO2-afgiftsberigtigede, så jeg har alligevel ikke noget at bruge dem til". Grisen byggede sig straks et dejligt hus. Da den var færdig kom ulven forbi, bankede på døren og sagde: "Lille gris, lille gris, luk døren op for mig". Men den lille gris svarede: "Du kan tro nej, du lumske ulv, vil du nu gå din vej". Ulven blev vred og sagde: "Nu blæser jeg, nu puster jeg, til huset falder om. Så putter jeg dig, du lille gris, ned i min sultne vom". Så pustede ulven til huset faldt omkuld og åd grisen.

Den tredie lille gris mødte en byggematador, der havde tabt alle garantierne. Han kom kørende med et læs mursten bag i sin Mercedes. "Kære hr. byggematador, må jeg ikke få nogen mursten, så jeg kan bygge mig et hus" spurgte grisen. "Jo, hellere end gerne" svarede byggematadoren, "ellers ender de bare hos kreditorerne". Grisen byggede sig straks et dejligt hus. Da den var færdig, kom ulven forbi, bankede på døren og sagde: "Lille gris, lille gris, luk døren op for mig". Men den lille gris svarede: "Du kan tro nej, du lumske ulv, vil du nu gå din vej". Ulven blev vred og sagde: "Nu blæser jeg, nu puster jeg, til huset falder om. Så putter jeg dig, du lille gris, ned i min sultne vom". Ulven pustede og pustede, men det lille hus faldt ikke omkuld. Ulven blev meget vred over at grisen ikke ville samarbejde, og henviste til sin status som truet dyreart ifølge Helsingfors-konventionen. Grisen havde forståelse herfor, men da den ikke var certificeret i henhold til miljøministeriets Ø-mærkningsordning, ville den ikke samarbejde med ulven.

Ulven sprang nu op på taget af huset, og gav sig til at kravle ned gennem skorstenen. Men da den lille gris så det, satte den en stor gryde vand over ilden. Og lige da ulven kom ned gennem skorstenen, tog den låget af gryden, så ulven dumpede på hovedet ned i den. Hurtig som lynet smækkede den låget på gryden igen. Den lille gris blev meget glad - endelig fik den brug for Roy Hurtigkarls kogebog fra Søllerød Kro. På den måde gik det til, at den lille gris fik stuvet ulv i sennepssovs til aftensmad, hvorfter den levede lykkeligt til sine dages ende.